En spændende lørdag

14. august 2012

I strålende sol mødtes vi i lørdags for at holde workshop hele dagen om vores fælles udearealer. Det blev en rigtig fin dag med mange gode ideer og forslag om bl.a. cykelskure, hindbærbuske, høns og klatretårne. Nu skal ideerne samles og prioriteres, så vi kan gå igang med al det økonomien og arbejdsressourcerne tillader.

I løbet af dagen var der aktiviteter for børnene. De største børn bidrog aktivt med ideer og ønsker og mange af de mindre var på udflugt til forskellige legepladser for på den måde at kunne snakke med dem om, hvilke typer legepladser, de synes bedst om.

Om aftenen samledes vi til sammenskudsgilde og grill, fremlagde de forskellige ideer og snakken fortsatte vist lystigt til hen på de små timer.

Kommentar til “En spændende lørdag”

  • Ditte:

    Det var super hyggeligt, og nu glæder vi os til at gå i gang med at bygge og plante på vores kommende forbedringsweekender!

Skriv en kommentar